Lene ligger med benene i bøjlerne hos gynækologen og blotter sine bedøvede kønslæber. Hun holder sin kæreste i hånden. Hendes ben ryster. Gynækologen niver i hendes kønslæber med en pincet og spørger, om hun kan mærke det. Det kan hun ikke. Han finder en skærende brænder og begynder at fjerne noget af kønslæberne. Det giver et jag igennem Lenes krop. Hun er så nervøs, at hendes hjerne sender signaler til hende om, at hun kan mærke snittet.

​

Lene på 29 år er en af de kvinder, der har fået opereret sine kønslæber mindre. Hun blev øm, når hun cyklede og havde stramme bukser på. Men i dag ved hun, at hun aldrig havde fået det gjort, hvis det kun var af fysiske årsager. Hun havde lært sig selv at undgå situationer, hvor kønslæberne irriterede hende fysisk. Det psykiske betød, at hun var ked af det, og det var ikke rart at vise frem og snakke med andre om det. Derfor ved hun i dag, at det var det psykiske, der fyldte mest og var skyld i, at hun fik kønslæberne reduceret. 

​

​

​

​

​

​

​

​

 

 

 

 

 

Kvinderne vil have en “designervagina”

Mellem nogle af de kvinder, som indstilles til kønslæbereduktion, kan man finde tilfælde, hvor kvinderne enten har haft for nemt ved at få godkendt operationen, eller kvinder som har løjet for at få det gjort, fordi de ikke var tilfredse med det æstetiske. 

 

Tendensen med den æstetiske kønslæbereduktion begyndte i USA i slut 90’erne, da den amerikanske gynækolog og plastikkirurg David Matlock promoverede den intime operation med betegnelsen “designervagina”. 

​

Tendensen bredte sig til Europa, og i Danmark mærkede man den for omkring 10 år siden, da flere og flere kvinder blev henvist med henblik på at få en kønslæbereduktion på de danske sygehuse.    

​

Når normen ikke er god nok

Overlæge på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Kolding Sygehus, Annemette Lykkebo, lavede i år 2013 en undersøgelse, hvor hun ville finde ud af, hvad der var det normale inden for længden på kvinders indre kønslæber. Det gjorde hun, fordi mange af de kvinder, der forespurgte en operation, så normale ud. 

​

“Jeg tænkte, det her nok var et spørgsmål om, at kvinderne følte sig unormale – mere end det var et reelt problem. Jeg ville undersøge, om det handlede om selvopfattelse,” siger Annemette Lykkebo. 

​

Annemette Lykkebo målte 250 kvinders indre kønslæber og fandt ud af, at 55 procent af kvinderne havde synlige indre kønslæber, hvorimod de 45 procent havde kønslæber, som ikke kunne ses. Den gennemsnitlige længde lå på 1,5 centimeter. 

 

Det var sværest, når Lene skulle vise sig nøgen i offentligheden. Når hun var nøgen i fællesbadet stod hun med ryggen til, så der ikke var nogen, der kunne se hende. Hun skyndte sig at tage badebukser på, så folk ikke så, at hun var ulækker og anderledes. 

​

“Jeg havde en periode, hvor jeg bare havde lyst til at tage en saks og klippe dem af. Jeg accepterede ikke mig selv overhovedet – slet ikke,” siger Lene.

​

​

​

​

​

​

Kvinderne ved, hvordan de skal omgå loven

I 2003 gjorde man med omskæringsloven den æstestiske kønslæbereduktion ulovlig, da man ville beskytte kvinderne i Danmark mod rituel omskæring. I dag skal kønslæberne genere kvinden fysisk, hvis hun skal indstilles til en operation. Kvinderne ved, at de skal lyve for lægen, hvis de udelukkende vil opereres, fordi de er utilfredse med udseendet af deres indre kønslæber. 

​

“Der er patienter der, efter de er blevet opereret, fortæller, at de ikke havde nogen gener, men de vidste godt, at det skulle de sige, hvis de skulle få lov til at få en operation,” siger Annemette Lykkebo. 

​

Kvinderne deler egne oplevelser i grupper på Facebook. Her er det tydeligt, at kvinderne hjælper hinanden til at finde ud af, hvad de skal sige for at få lov til at få lavet operationen. Gene ved stramme bukser og ømhed, når de cykler.

​

“Da jeg kom hjem tog jeg et håndholdt spejl, for det var mega stort, at det var sket. Jeg kiggede på mig selv og begyndte at græde af glæde over, at nu syntes jeg bare, at den var virkelig flot – som jeg havde ønsket mig i så mange år,” siger Lene.

​

​

​

​

​

​

​

​

 

​

​

Kvindernes selvbillede stammer fra medierne

Annemette Lykkebo oplever, at kvinder i dag fjerner kønsbehåringen. Det gør det nemmere at studere og kigge på sig selv, så man lærer sig selv at kende. Men det har også en negativ slagside:

​

“Man har et andet fokus på, hvordan man ser ud. Hvor man tidligere havde en dusk, der skjulte kønslæberne, så træder de nu frem. De bliver jo meget synlige, når man fjerner hårene.”

​

Kvindernes unuancerede selvbillede kan skyldes, at man gennem medierne og pornoindustrien ikke får indblik i kvinders forskellighed, blandt andet fordi mange billeder i medierne er retoucherede. Derfor er billederne på nettet sjældent udtryk for den brede befolkning.

​

Ifølge Annemette Lykkebo skjuler danskerne sig mere for hinanden, end vi gjorde tidligere. Vi beskytter os mere og er mere generte:

​

“I dag klæder vi om i kabiner, og selv ude i bruseren er der skillevægge.” 

​

Lene sidder som teenager på et badeværelsesgulv med en af sine veninder. Hun fortæller veninden om sine kønslæber, og de griner sammen af det. Men samtidig rammer det noget i hende. Det går op for hende, at hun er anderledes. I hvert fald i forhold til sin veninde. Hun føler sig ulækker. Hun er overbevist om, at hendes kønslæber falder udenfor det normale, fordi de ikke er formet som en lille fin streg. 

 

Annemette Lykkebo oplever, at kvinders selvbillede skal styrkes ved at se flere eksempler på kroppe og kønslæber. Hun påpeger, at man nemmere vil kunne acceptere, hvordan man ser ud, hvis man får et indblik i kvinders forskellighed:

 

“Smid tøjet, se nogle billeder. Så vi kan få et mere reelt billede af, hvor forskellige vi er.”

​

Ingen ved, hvor mange operationer, der bliver foretaget

I 2018 opererede man 215 kvinders kønslæber mindre på offentlige hospitaler. 

​

Det er svært at kortlægge, præcis hvor mange operationer der bliver lavet i Danmark, fordi privathospitalerne og speciallægerne ikke er forpligtede til at oplyse om antallet. Desuden kan kvinderne rejse til udlandet og få lavet operationen. Man ved ikke, hvor mange der rejser med kirurgirejser. Og man ved ikke, hvor mange der tager til Sverige.

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

 

​

​

​

​

​

​

​

​

 

“Vi ved bare, at det stadig er et hot topic,” siger Annemette Lykkebo. 

 

Firmaer - som eksempelvis Luxuskirurgi.eu - lever af at sende kvinder til udlandet, hvor de kan få lavet billige og lovlige operationer. Herunder kønslæbereduktioner. 15 private gynækologer er blevet kontaktet i forhold til at kortlægge, hvor mange operationer der bliver lavet i det private, men kun to vendte tilbage med deres tal. Herunder Gynækologisk Klinik i Rungsted, som oplyser, at de laver op til 35 operationer om året. 

 

Lene er på vej ind til lægen. Hun er nervøs og hun ryster over hele kroppen. Hun når flere gange at tænke, at hun også bare kan leve med det og lade være med at gøre noget ved det. Men det kan hun ikke. Hun siger til sig selv, at læger må være vant til at se noget lignende, så de dømmer nok ikke. Det er jo deres arbejde. Hun ved, at hun vil blive ked af det, hvis hun ikke får det gjort. Det skal bare overstås. 

​

 

Lene ønskede at være anonym, derfor udelades hendes efternavn.